Lumsk
–
Om Hundrede Aar er Alting glemt
- Продолжительность:
- 03:10
- Формат:
- mp3
На этой странице Вы можете скачать песню Lumsk — Om Hundrede Aar er Alting glemt в формате mp3 или слушать её онлайн совершенно бесплатно. Наслаждайтесь лучшими треками, альбомами и новинками в исполнении Lumsk без ограничений.
Текст песни "Lumsk — Om Hundrede Aar er Alting glemt"
Jeg driver iaften og t?nker og strider,
jeg synes jeg er som en kantret B?d,
og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider
s? ser jeg mig ingen Raad.
Men hvi skal jeg v?re s? h?rdt beklemt?
Om hundreder er alting glemt.
Da hopper jeg heller og synger en Vise
og holder mit Liv for en skj?n Roman.
Jegter ved Gud som en fuldvoksen Rise
og drikker som bare Fan.
Men hvi skal jeg fare med al den Skj?mt?
Om hundreder er alting glemt.
S? stanser jeg virkelig heller Striden
og ganger tilsj?s med min pinte Sj?l.
Der finder nok Verden mig engang siden
s? bitterlig druknet ihj?l.
Men hvi skal jeg ende s? altfor slemt?
Om hundrede Aar er alting glemt.
? nei, det er bedre at rusle og leve
og skrive en Bog til hver kommende Jul
og stige tilslut til en Versets Greve
og d? som Romanens Mogul.
Da er der blot dette som gj?r mig forstemt:
Om hundreder er alting glemt.
(words by Knut Hamsun)
In English:
I`m drifting tonight, thinking and striding,
I think I am like a capsized boat,
and all that I moan and all that I suffer,
I can`t find any remedy.
But why shuld I have it so hard
In a hundred years everything is forgotten.
Then I`ll rather skip around and sing a song,
and consider my life a beautiful novel.
I eat with God like a full-grown gigant
And drink like the devil himself.
But why shuld I mess around so much?
In a hundred years everything is forgotten.
Then I`ll really rather stop fighting,
and walk into the ocean with my suffering soul.
There the world will probably find me some time later,
so bitterly drowned.
But why shuld I end in such a hard way?
In a hundred years everything is forgotten.
Oh no, it is better to wander and live,
and write a book for each coming christmas
and ascend to a count of song
and die like a mogul of novel
Then it is only this that makes me gloomy:
In a hundred years everything is forgotten